1779
Den Næst paafølgende 16de September blev denne extra Rett atter sadt udi Egersund af Sorenskriveren og den før benevnte 8te Eedsorne Lovrettes og MedomsMænd, hvor og var tilstæde baade A c t o r den Constituerede foged hr Touscher, saa og D e f e n s i o n P r o c u r a t o r hr Dampe ligesaa og Delinqventerne Lars Jensen Schogenes, Mallene Larsdatter og Inger Haaversdatter, hvilke alle eene Dellinqventerede paa Dommerens tilspørgende nu ligesaa tilforne tilstod den bekiendelse unden for sig for den giort haver og for den Oplæste bleven imod hinandens Bekiendelse att modsige, mens vedkiende den for sandfærdig og rigtig. Derpaa er af Dommer og Med domsMænds under denne sag dermed
D ø m t o g A f s a g t
Baade Actor og Defenson haver fra sin Siide saa hastig muelig forerværet etter forregaaende Examination og søgte Oplysning befordret denne Misgiernings Sag til Doms paafølgen, da de icke haver visst at fremføre viidere enten til Sagens meere oplysning, eller Straffens skierpelse fra den eene og dens formildelse fra den anden siide. Dommeren indseer icke heller fra sin Siide at nogen mindste Nødvendighed kan paafordre nøyere Underfølgning til Sagens Yderligere Oplysning og Beviis er skender, thi, Ligesom Misgierningen, Blodskam og Drab, ehr der Beklagelige begaaet er, saa er det og af Delinqventerne icke allene frivillig tilstaaet, meed eehd og med Vidner saa vidt de etter Omstendigheden kan have været at udfinde, bleven bestyrket og oplyst. Delinqventinden Mallene Larsdatter haver da for denne Rett aabenbare og frivillig tilstaaet og bekiendt, at hun sidst vid den 10de Søndag efter Trinintatis, som var den 8de Augusty, udi Dølgmaal haver føed et drenge Barn til Verden, og at det af hende er bleven dræbt under fødselen ved at træde paa Barnets hovud med den ene hendes Foed og at legge den ene hendes haand over dets ansigt, denes og etter fødselen ved at indsvøbe Barnets hovud og Andsigt udi et Linklæde og tilbinde det med Baand omkring hovedet og ansigtet, hvor Baandet maate hefte og deretter lagt Barnet fra sig unde enn Stenuhr, bedæket det med Mose og lagt Stene der oven paa; Og denne Onde gierning bliver ikke dermed allene, men hun tilstaaer Ligesaa villig, at dette Barn er auvlet med hennes egen kiødelige Fader, Delinqventen Lars Jensen Schogenes.
Lige densamme bekiendelse haver Delinqventinden nok paafulgte Tirsdag den 10de Augusty etter Barnefødselen, da den ikke lengere formedelst Qvindernes Opmerksomhed paa gaarden Løgevig kunde skiules, afsagt for de 2nd forhørte Qvinder Ingeborg Carlsdatter og Ingeborg Hoschuldsdatter Løgevig saa og igientaget af den samme bekiendelse samme Dag for Lensmand Lars Helsing og de 2de mænd etter advarsel fra gaarden Løgevig for at undersøge denne ulykkelige tildragelse hvorda, hvilket af den derom passerede og i Rette lagde forretninger at hun, fandt Barnet paa Delinqventindens andvisning, paa det Sted og i den Tilstand, ligsom hun for dette bekient haver dog med den forskiel, at det Baand om Linklædet, hvormed Barnets hovud og ansigt var innsvøbt, gick og ned om halsen paa Barnet. Men hvor stor denne dobbelte Misgierning med er, saa bliver det endnu dog icke derved, men ved og formedelst denne bekient bleven Barnefødsel, aabenbarer og tilstaar Delinqventinden Mallene Larsdatter, ligesaa frievillig at hun i Lige Syndige Tilfelde haver tilforne /: hun siger for 4 eller 5 aar siden den denne tiid paa Aaret, Men hendes Moder siger med vished, at det ved nærværende Aarets Tiid er 4 aar siden :/ auvlet Barn med forbemelde sin fader Lars Jensen Schogenes, og herom tilstaar hun med viiden, at fødselen paakom hende hiemme udi forældrenes huus paa gaarden Schogenes hvor ingen flere Jordbrugere eller Bønder boer, "og det icke Stemme", hvor icke heller flere, med hendes fader og moder var tilsæde 3de unge Børn undtagen som ingen skiøn eller Tanke om det passerede kunde giøre sig. Udi dette hendes første Barns Død haver hun ingen Deel hatt, etter den Bekiendelse, hun derom haver giort, hvilken og baade synes troværdig da hun paa den Tiid var Syg og Magtesløs, og under forældrenes hænder, og den kommer tillige overeens med faderens og Moderens derom giort bekiendelse, tog Barnet som hun siger var et PigeBarn, fra hende og forbandt dets Navle stræng, men etter hendes Mands trudsel paa Livet maate og turde hun icke nægte og behandle Barnet til dets Frelsen saaledes som med et nye fød Barn burde omgaaes, mens Lagde det udi et kammer, næst ved Stede, vor fødselen skeede, udi et stort fad under et Lin klæde til Dæcket, hvor baade Delinqventinden Mallene Larsdatter og hendes Moder Inger Haaversdatter formærkede af Barnets Lyd og piiben, det havde Livrid til Middags Tiider næste dagen. Er dette Barn nu end icke ved nogen Voldsom haand ombragt, saa dets døds dog foretlig og frivillig befordret ved at etterlade og give Barnet den agt og røgt, ret nye fød Barn uomgiengelig maae have til Livets frelse, og derudi kan vel icke Delinqventindens Moder fritages for Deel og Brøde, thi hun burde som een god Christen og erfahren Qvinde, uagtet mandens Truesler, og forbud derimod, have ved bleven og fremdeles brugt de midler som til Barnets frelse udfordres, og icke ladet det blot derved forblive, at hun ombandt Barnets Navle stræng, og deretter var det hendes Pligt at andmelde det paa Vedkommende stæder; Man ser vel heraf, at hendes hensigt med Barnet af Begyndelse var været god, hvilket og Stemmer overens med hendes datter, Delinqventindens forklaring herom, at hun, nemlig Moderen vilde icke i denne fald adlyet hendes Mands Villie og Befaling at nedlegge Fosteret i Sængen under fødselen og Sænge klædningen for Delinqventinden fosteres Moder, for der at blive qvalt, Mens Menneskelig skrøbelighed faar her Overhaandog der etter den viste formodning man herom kan giøre sig, af de i Acten befindede slette skuds Maal om hendes Mand Formedelst den haardhed ga hug og Slag hvormed han stedse skal forholdet sig mod hende og Børn, hun tilsiide setter sine Pligter, tvert imod baade guds og kongens Lov, og af frygt for Mandens Trudsler paa Livet etterlader baade den viidere røgt og agt hvor med hun burde i leyet Barnet, legger det i den stæd hun indtil det døer af sig selv, som og forbigaar hun den andmeldelse hun derom burde giort ; uten udi alt dette, hviilken dog er den største synd og Misgierning, følgelig og straffen og ansvarit for den største Deel paa Manden og faderen Lars Jensen Schogenes, han har icke kunde nægte, mens derimod har han tilstaaet baade den Bekiendelse hans hustrue herom afsagt haver, at hun formedelst hans Trudsler og Tvang paa Livet, det maatte gielde enten hans eller hendes Liv, icke maatte eller turde Røgte og Pleie Barnet, saa og den Bekiendelse, hans Datter Delinqventinden Mallene Larsdatter haver aflagt, baade at han er fader til de 2de af denne hans egne kiødelige Datter auvlede Børn, og at han med Trudsler, Tvang og Slag, under hans Overmagt haver fristet, tvunget og forført hende tvertimod hendes gode og frie Villie til denne syndige Legemlige Blodskams udøvelse, og at det icke allene den allerførste gang, saa atter det kender naar hun icke har funden Leilighed til at undgaae. At denne begge deres Bekiendelse i dette fadste fald bliver saa sanferdig som Troeværdig, det bestykes af disse forhørte Vidner : Enoch Evie og hustrue Ingeborg Aavaldsdatter. De siger, at for 6 aar siden fra foraaret af tiente Mallene Larsdatter dem etter Accord med faderen, de 2de Uger etter hinanden, men den 3dje Uge skulle hun gaae hiem til faderen, som derimod skulle lade komme een sin Søn i hendes stæd, og saaledes vexelvis giøre denne Tieniste aaret igiennem, og paa Mallene Larsdatters Begiær, af frygt for at komme hiem, sigen de, at da den første af den omtalte 3dje Uges Omskiftelse kom, og Lars Schogenes Søn indfandt sig, Lod de han gaae strax tilbage til faderen med den Beretning de icke ville have ham, men beholde Mallene bestandig i Tieniste, Dellinqventinden giver og her paa Rettens Tilspørgende tilkiende, at hun da ved den Tiid hafte formærket faderens omde hensigt, og derfor ved disse hendes husbond og Madmoders hielp søgte at skye faderens huus, mend samme Dag indfandt Lars Schogenes sig vond og forbittret paa datteren fordi hun icke kom hiem, pryglede og slog henne haarerdlig og gryesoms, og uagtet hennes jammerlige graad og Vidnernes forbøn tog hende med sig fra gaarden Evja, og, sae langt vidnerne kunde see dem paa Vejen vedblev bestandig med hug og slag, Mallene Larsdatter kom vel igien til Tienisten den gang, da denne Uge var forbie, men ved næst paafulgte Ste Hans Dags Tiid, da den Trædie Uge indfaldt, paa hvilken hun skulle være hiemme hos faderen, beholt han hende fremdeles hiemme hos sig, og Lod Børnene gaae i Tieniste i hendes stæd hos Vidnerne ; confererer man nu iicke mod Delinqventindens Bekiendelse, nemlig at det var ungefær 2 aar før hun første gang giorde Barsel, Faderen begynte at friste og forføre hende saa indfalder Bekiendelsen Ligesaa rigtig hensende Tiiden, som om faderens brugte Tvang, haardhed og OverMagt i mod hendes Frie- og gode- Villie, og det sees her af, hun havde afskye for at komme hiem, Ligesom og det samme bliver at udfinde af Vidnet Margretha Jonsdatter Bahrstads Vidnesbyrd, i hvis og Mand Tosten Aamundsen Bahrstads Tieniste, hun kom næste Foraar etter, hun første gang havde giort Barsel; Delinqventinden havde her for Vidnet beklaget sig over, at faderen søgt hende i Marken, medens hun var i Vidnets Tieniste handlede ilde med hende og slog hende, hvor iver Vidnet siger, hun blev Syg og sænge liggende, og ved den leilighed har hun og udladt sig for Vidnet om faderens Onde hensigt med hende, begiærte, fordi instendig, af Vidnet under graad og jammer, som Vidnet siger ellers paa andre Tiider atter var at sen hos hunde hun ville hielpe hende og forekomme hun icke skulle komme ud fra Vidnets Tieniste og hiem til faderen, og, omskiønt Vidnet lovede hende dette, saa har dog faderen paa enn Søndag, da Vidnet og Mand var til kirken, etter 16de Ugers forløb udi tienisten, søgt leilighed at udrive denne sin Datter fra denne Tieniste og bringe hende hiem til sig. For Vidnet Aasmund Haaversen Bahrstad haver og Mallene Larsdatter for 2 a 3 Aar siden givet til kiende sin attraae og Begierlighed til at komme bort fra faderen, skiønt Undlendsle og frygt har vel holt hende til bage fra at sige den rette Aarsag, da hun i den Stæd paaskyeder at faderens haardhed drev hende dertil, mens hun fryktede at iVerksette dette sit forset, fordi dersom faderen fick det at viide, ville han tage Livet af hende. Ved dette og flere af de forhørte Vidners udsigende bliver den Bekienndelse Mallene Larsdatter haver giort ve de Tilfelde, hvor om Vidner kunde formodes at have kundskab overensstemmende og rigtig befunden, ligesom og faderen Lars Jensen icke har kundet nægte, men tilstaaet at han under Tvang og Magt haver forført Datteren til denne felles forøvede Blodskams Synd, hvoraf det meere Onde ved at legge fosterens Livs Spilde og Drab er paafulgt. Saaledes bliver da Delinqventen Lars Jensen Schogenes den, der ved den sin skiendelig Blodskams Lyst at udøve, med gund kan paasiges at have det største Deel udi 3de Menneskers Livsombringelse og Blodsudgydelse, ikke allene Datteren Mallene Larsdatter, som formedelst hans forførelse og brugte faderlige Tvang og Myndighed til at falde i denne Synd maae miste Livet, men ved og udi 2 de hendes frembragte og om komne fostere, hvorfore hun dette icke vettere skiønner og indseer, med at straffe for dem bør bestemmes baade etter Lovens 6te Bog 6te Capits: 14 Art saa og forordingen af 16de October 1697, og paa den grund A f s i g e s o g d ø m m e s af Dommer og Med domsmænd denne Dom, at Delinqventen Lars Schogenes bør for sin begaaede Misgierning knibes med gloende Tænger, den høyre haand og hoved deretter med Øxe afhugges, og kroppen kastes paa een Ild og opbrændes. Saa bør og hans Boeslod til Hans Mayests Cassa være forfalden, naar de Lov tilladelige Omkostninger paa hans Arrest og Varetægt og denne Process fradragen er. Delinqventinden Mallene Larsdatter der skiønt under Tvang icke allene har Ladet sig forlede til at fuldføre faderens Onde Lyst og Blodskam og saaledes frygtet mere for sin jordiske end hiemmelske faders Vrede og Straff mens med og, fordi hun i sær selv haver ombragt sit sidste foster bør i følge Lovens 6te Bog 6te Capits: 7de og 14de Arter samt forordninger af 9de Augusty 1737 miste sin hals med Øxe, og kroppen kastes paa een Ild og opbrændes. Hendes hoved Lod bør og paa samme Maade som faderens Boeslod til Hans Mayests Cassa være forfalden. Delinqventernes, nemlig Lars Jensens hustrue og Mallene Larsdatters Moder haver vel og begaaet feil og forseelse der udi, at hun icke etter sit første begynt forset med blev og rygtede det af Datteren første føde Barn, hvorved det nemmelig kunde, bleven ved Live mens da aarsagen dertil hviiler paa de hendes Mands haarde og sterke Trudsler og den Tyranske Behandling med hug og Slag hun stedse af ham har været undertrykket ved, som før omhandlet er, hun icke heller overenstemmende badde med hennes og Datterens forklaring, har hatt nogen kundskab eller Tanke om denne Syndige Omgang imellem hendes Mand og Datter før ved fødsels Tiiden første gang paakom Datteren, ey heller etter den Tiid, da Manden saavelsom Datteren paa hendes formoning havde lovet hende, icke at falde udi denne Synd meere, Saa holder denne Rett det alt for betenckelig at nære sig til Actors Paastand til Døds Dom over hende, Mens derimod skiønner og F i e n d e r: at Inger Haaversdatter for denne udviste blinde Lydighed og den større frygt hun har ladet see for at overtræde hendes Mands Trudsler, ved hendes Pligter udfordrede bør staae aabenbare skrifft udi Soggendahls kircke.